Førerhuset til IVECO S-WAY er blevet rekonstrueret ud fra en tilgang som sætter chaufføren i centrum for at skabe førsteklasses trivsel og optimale køre- og arbejdsbetingelser.
Det nye layout skaber et rummeligt miljø for chaufføren med rigelig, velorganiseret opbevaringsplads, fremragende ergonomi og et komfortabelt og funktionelt soveområde.
Med det justerbare sæde kan chaufføren indstille den perfekte højde og afstand til multifunktionsrattet, der er udformet med en flad sokkel, hvilket giver den nødvendige benplads.
Den ergonomiske placering af betjeningsgrebene sikrer, at alle nøglefunktioner er inden for rækkevidde.
Instrumentpanelet og midterkonsollen er blevet redesignet for at forbedre betjeningskomforten og effektiviteten. Den nye Start/Stop-knap til motoren og nøglehullet til den elektroniske nøgle med integreret fjernbetjening er komfortabelt placeret i DNR-området på instrumentpanelet.
Det nye infotainment-system med stemmegenkendelse, DAB-radio og navigationskort giver også chaufføren mulighed for at tage sit digitale liv med om bord og spejle indhold fra mobilen via Apple Car Play eller Android Auto™.
Rummelige opbevaringsrum er komfortabelt placeret rundt omkring i førerhuset for at give al den opbevaringsplads, der er brug for. Soveområdet er redesignet for at give chaufføren endnu større komfort. Det kombinerer funktionalitet og komfort med det nye symmetriske layout og den velplacerede opbevaringsplads, USB-tilslutninger og kontakter. Det redesignede tag giver en komfortabel ståhøjde på 2,15 meter i midten af førerhuset.
Klimaanlægget og den integrerede parkeringskøler samt varmesystemet giver et perfekt indeklima til enhver tid.