Pressemelding

Iveco på IAA
Igen i år vil Iveco være at finde på IAA i Hannover, som løber af stablen fra d. 23 til d. 30. september 2010.

Iveco vil præsentere et antal nye produkter, serviceydelser og innovationer under temaet "Fra Innovation til realitet". Med andre ord: Innovationer skal omsættes til konkrete produkter. Helt i tråd med udviklingen de seneste år, hvor flere af Ivecos vigtigste teknologiske innovationer er blevet sat på markedet.

Elektriske og hybride køretøjer, som på forrige IAA blot var futuristiske og innovative udspil, er blevet konkrete produkter, der i dag dagligt benyttes af Ivecos kunder.

Ivecos stand på Hannover er inspireret af det store italienske geni: Forskeren, opfinderen, kunstneren og skulptøren Leonardo da Vinci. I midten af standen vil besøgende finde den Vitruvianske mand, som Leonardo tegnede for at illustrere menneskekroppens harmoniske perfektion.

Udstillingsarealet er mere end 2700 m2 og er opdelt i 3 sektioner: By, Mellem- og langdistance samt Off-road.

I den første sektion vil besøgende finde:
  • 4 ECODaily i 4 forskellige versioner inkl. en 0-emmissions elektrisk van
  • En 12 meter diesel-hybrid Citelis bus, der giver en brændstofbesparelse på op til 30% i bytrafikken og en tilsvarende reduktion af CO2-udslippet takket være et system, hvor dieselmotoren driver en elektrisk generator, der oplader de batterier, der driver køretøjet. Dette sker bl.a. igennem igangsætning via den elektriske ”generator/motor” og genvinding af energi ved nedbremsning.
Den anden sektion er dedikeret Stralis, Ivecos flagskib. Stralis præsenteres i flere konfigurationer og repræsenterer virksomhedens svar på langdistance godstransport. Anden sektion vil samtidig huse verdenspremieren på en version, der har til formål at optimere ydeevne/præstation samt reducere forbrug og CO2 udledning til et minimum.

I tredje sektion vil den besøgende finde off-road køretøjet Trakker som spiller en afgørende rolle, når det gælder kørsel i grusgrav og på byggepladser verden over. Desuden vil besøgende kunne kaste et blik på den famøse LMV (Light Multirole Vehicle), der er designet til at løse taktiske militæropgaver og fredsbevarende missioner. LMV benyttes bl.a. af det Norske forsvar til militæropgaver i ind- og udland.

På standen kan man endvidere besøge laboratoriet ’Iveco Glider’, der er resultatet af en kreativ rejse, der begyndte med iagttagelser af naturen og som ender i et nyt koncept: højproduktive køretøjer med minimal miljøpåvirkning. Projektet er opstået via et samarbejde med Fiats forskningscenter, som fandt inspiration i en ørn. Ørnen af naturens mest perfekte bevingede dyr og et dyr, der repræsenterer det ideelle kompromis mellem høj produktivitet og energiudnyttelse.

Derudover vil besøgende få mulighed for at opleve Ivecos IT-løsning til flådestyring og chaufførassistance, ‘Blue & Me Fleet’. Systemet er bygget på en Fiat-Microsoft platform og skabt sammen med Qualcomm, som er en af de globale ledere inden for webbaserede løsninger til flådestyring.

Derudover er det muligt at opleve 8 køretøjer på Ivecos udendørsstand, heriblandt
  • Iveco Magirus brandbil med roterbar teleskopstige, der kan udvides til en længde på 32 meter
  • Stralis CNG
  • Leoncino – en lastbil i den mellemtunge klasse baseret på en kinesisk platform. Leoncino bærer navnet på en berømt lastbil solgt fra 1950 til 1968 af Officine Meccaniche OM i Brescia, som senere blev en af Ivecos grundlæggere.
Iveco