Iveco står ikke blot stærkt, hvad angår miljøvenlige dieseldrevne varevogne. Vi er også nået rigtig langt med udvikling af varevogne, der benytter alternative brændstoffer. På nuværende tidspunkt har Iveco varevogne på markedet, der drives af naturgas (CNG), biobrændsel og el.*

ECODaily Electric
ECODaily Electric er det seneste resultat af tyve års forskning inden for eldrevne varevogne. ECODaily Electric, der er klassificeret som ZEV (Zero-Emission Vehicle), er en helt emissionsfri varevogn, som ikke er underlagt de trafikrestriktioner, som gælder for varevogne og lastbiler med traditionelle forbrændingsmotorer. Netop derfor er ECODaily Electric ideel til korte afstande og dør-til-dør distribution i f.eks. byer. Elmotoren når øjeblikkelig op på maksimalt drejningsmoment og den er både lydløs og miljøvenlig.

ECODaily CNG (Compressed Natural Gas) - Naturgas
ECODaily CNG blev lanceret i 2004. Varevognen er konstrueret til at køre på naturgas, men kan samtidig automatisk skifte over til ’recovery mode’, dvs. køre på benzin, hvis naturgassen slipper op. Denne kombination af naturgas og benzin betyder, at ECODaily kan køre mere end 380 km på en tank. ECODaily CNG fås i 6 varianter fra 3,5 til 6,5 tons i chassisversion og fra 3,5 til 5,2 tons i kassevognsversion.
Naturgas er en økonomisk og økologisk transportløsning:
  • den sænker brændstofomkostningerne med ca. 20 % i forhold til tilsvarende dieselbiler
  • den giver mindst miljøpåvirkning af alle forbrændingsmotorer
  • den er stille. Lydniveau er ca. 5 dB lavere end tilsvarende dieselmotorer
  • det er et sikkert brændstof. Selvantændingstemperaturen er dobbelt så høj som den er for diesel og benzin. Ved eventuelt lækage opløses gassen hurtigt eftersom den er lettere end luft.
Hele Ivecos Naturgasserie er godkendt ifølge EEV-normen (Enhanced Environmentally friendly Vehicle) og emissionerne er endnu lavere end Euro 6-normen

Iveco har allerede solgt mere end 10.000 ECODaily med naturgas i Europa. I vores naboland Sverige, hvor de har et veludviklet netværk af naturgas tankstationer, har Iveco bl.a. solgt ECODaily med naturgas til kommuner og større transportvirksomheder.

*Markedsføres pt. ikke i Denmark
Web Part Error: A Web Part or Web Form Control on this Page cannot be displayed or imported. The type could not be found or it is not registered as safe. Correlation ID: b52720a1-b1ed-8041-c697-e98d62dfcd32.