Iveco kan via forskellige samarbejdspartnere i Danmark tilbyde en lang række løsninger til køb, leje eller leasing af enhver type varebil, ny som brugt. Tilbuddet omfatter alle former for opbygning og giver mulighed for at finansiere køb af biler efter hver enkelt kundes behov. Disse produkter tilbydes af alle Iveco-forhandlere og gennemføres i samarbejde med de bedste leasingselskaber inden for sektoren. De finansielle produkter kan suppleres med service- og vedligeholdelsesaftaler

Finansiering med afbetaling:

Dette er den ideelle løsning for de kunder, som ønsker straks at blive ejer af varebilen og beholde den over en lang periode. Finansiering med afdragsvis tilbagebetaling kan dække op til 100% af køretøjets købesum. Afdragene kan tilpasses den enkelte kundes reelle økonomiske muligheder, hans virksomhed og transportbehov. Løsningen med afdragsvis betaling giver også skattemæssige fordele, da renterne er fradragsberettigede.

Finansiel leasing:

Finansiel leasing giver virksomhederne mulighed for at benytte det antal Iveco-varebiler, der er nødvendigt i forbindelse med virksomheden, uden at denne investering tynger deres budget, da ejendomsretten til varebilerne forbliver hos finansieringsselskabet. Det indebærer indlysende fordele for virksomhederne, som dermed kan frigøre de finansielle ressourcer til fordel for deres kerneområder. Ydelserne kan tilpasses individuelt efter den enkeltes behov og er fradragsberettigede. Særlig fordelagtig er en aftale, som indebærer små ydelser i starten for at lette anskaffelsen, og en lang løbetid, som gør det muligt at holde ydelserne på et begrænset niveau, indtil tilbagebetalingen har fundet sted.

Operationel leasing:

Operationel leasing er et komplet produkt. Det giver kunden mulighed for at anskaffe sig en varebil og med det samme kende sine økonomiske forpligtelser og fastsætte den månedlige leasingydelse ud fra sine reelle behov, uden andre forpligtelser ved udløbet af leasingperioden, og uden at tære på virksomhedens likviditet eller bankens kreditloft. Ejendomsretten til køretøjet forbliver hos finansieringsselskabet.

Web Part Error: A Web Part or Web Form Control on this Page cannot be displayed or imported. The type could not be found or it is not registered as safe. Correlation ID: 2f7720a1-118a-8041-c697-e3e209949c8b.