Ny Daily Combi er komfortabel som en personbil, har 9 siddepladser og masser af plads til bagage. Den er dermed løsningen til alle former for let passagertransport: transfer, virksomhedstransport, offentlige myndigheder, turistoperatører, hoteller og sportsforeninger.

Den er let at køre og meget anvendelig, da den kan køres af alle med kørekort af kategori B (op til 3,5 tons totalvægt).  Daily Combi er altid på højde med den anvendelse, den er beregnet til. Med 2 forskellige vægtklasser, bagagerumslængder og indvendige højder, kan man prioritere mellem rummelighed eller øget manøvredygtighed.

Den højtydende og elastiske 2,3 liters Multijet II motor sikrer enestående præstationer og god brændstoføkonomi.
Luftaffjedring bag med højdejustering, som fås på de lange versioner, er et ideelt valg til alle anvendelser, hvor der sættes fokus på særlig høj kørekomfort.

Passagerkabinen i Ny Daily Combi er rummelig og lys, elegant udstyret, og der er kælet for enhver detalje.
Adgangen til kabinen er let og ubesværet takket være de store døre, de brede skridsikre indstigningstrin og de praktiske gribehåndtag.

Der er lagt særlig omhu i lydisoleringen og klimaet. På bestilling kan den leveres med ekstra varmeanlæg eller klimaanlæg med tre indstillingsniveauer, som fordeler luften fra oven via justerbare luftdyser.

Det rummelige bagagerum, der fås i to længder, giver mulighed for praktisk anbringelse af bagagen.
Web Part Error: A Web Part or Web Form Control on this Page cannot be displayed or imported. The type could not be found or it is not registered as safe. Correlation ID: 603320a1-91c0-8041-ff82-63e4a47fa78f.