PRESSEMEDDELELSER

Team Fiat-Yamaha rejser med Iveco
Iveco har, som officiel sponsor, forleden leveret nye biler til Team Fiat Yamaha. Bilernes farver matcher Valentino Rossi, der er kåret som verdensmester ni gange, samt hans holdkammerat Jorge Lorenzos køredragter.

Ved en ceremoni, afholdt på Monza banen i nærheden af Yamaha Motor Racings hovedkvarter i Gerno di Lesmo, leverede Franco Miniero, Senior Vice Præsident, Salg & Marketing og Marco Monticelli, Vice Præsident, Eksterne Relationer & Kommunikation, nøglerne til Ivecos biler direkte til Lin Jarvis, der er adm. direktør for Yamaha Motor Racing. Til stede var også Marco Riva, Generaldirektør og Davide Brivio, der er leder af Valentino Rossi team.

Fire Stralis (to AS440S45T / P og en AS440S50T / P), ud over de to, der allerede blev benyttet i de foregående sæsoner, samt en ECODaily 35S14SV kassebil, der vil blive anvendt af holdet til transport af motorcykler og udstyr.

Dette initiativ viser det partnerskab, som Iveco udviklede yderligere inden starten af sæsonen med Fiat Yamaha teamet, men det gav samtidig også muligheden for at fejre MotoGP’s første sejr i World Championship, der blev afholdt for nyligt i Qatar. Her passerede Valentino Rossi stregen på førstepladsen efterfulgt af hans holdkammerat, Jorge Lorenzo.

Partnerskabet med Team Fiat Yamaha er en del af en bredere Iveco strategi, der i stigende grad er bundet til sportens verden. Senest i forbindelse med New Zealands nationale rugbyhold, det mest berømte rugby hold i verden, og ikke at forglemme naturligvis rollen som officiel leverandør til Scuderia Ferrari.

Iveco

Iveco udvikler, producerer og markedsfører et bredt spekter af lette, mellemtunge og tunge erhvervsbiler, entreprenørbiler, by- og intercity-busser samt specialbiler til anvendelse inden for brandslukning, off-road missioner, militæret og civilforsvaret.

Iveco har næsten 25.000 ansatte og 27 produktionsvirksomheder fordelt på 16 lande over hele verden og gør brug af den nyeste teknologi udviklet på 6 forskningscentre. Ud over Europa opererer virksomheden i Kina, Rusland, Australien og Latinamerika. Mere end 5.000 servicesteder i mere end 160 lande garanterer teknisk support overalt på kloden, hvor der er en Iveco lastbil i arbejde.