PRESSEMEDDELELSER

Fiskbæk Lastvogns-service ny forhandler i Randers

Iveco er nu igen repræsenteret i Randers, hvor Fiskbæk-Lastvognsservice er ny autoriseret forhandler og servicepunkt for Ivecos Daily-program af lette, erhvervs-køretøjer.

I perioden uden lokal forhandler i Randersområdet er Ivecos kunder blevet serviceret af Ivecos værksteder i Silkeborg, Ryomgård og Århus. Iveco glæder sig over nu igen at have en repræsentant til at servicere kunderne lokalt i Randers.
Fiskbæk-Lastvognsservice er et meget professionelt værksted, som er vant til at håndtere både store og små biler og som har stor erfaring indenfor både service og reparationer.

Jesper Lundorff, der er ejer og salgsansvarlig hos Fiskbæk-Lastvognsservice, for-tæller: ”Fiskbæk-Lastvognsservice har eksisteret siden 1972 og vi har mange gode og trofaste kunder. At vi nu er autoriseret serviceværksted og forhandler for Ivecos Daily-program, er det perfekte supplement til de øvrige ydelser, vi hos Fiskbæk-Lastvognsservice tilbyder vores kunder”.

Fiskbæk-Lastvognsservice har allerede leveret deres første Iveco-bil til XL Byg i Thorsø. XL Byg har været kunde hos Fiskbæk-Lastvognsservice i mange år og valget faldt denne gang på den helt nye Iveco Ny Daily.

Jesper Lundorff og John Hansen er ejere af Fiskbæk Lastvognsservice.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Netværkschef, John Sklander
Iveco Scandinavia
Telefon 45 57 05 00


Iveco

Iveco, et selskab i Fiat Industrial koncernen, udvikler, producerer og markedsfører et bredt spekter af lette, mellemtunge og tunge erhvervskøretøjer, entreprenørkø-retøjer, by- og intercity-busser samt specialkøretøjer til anvendelser inden for brandslukning, off-road anvendelser, militæret og civilforsvaret.

Iveco har ca. 25.000 ansatte og 24 produktions-virksomheder fordelt på 10 lande over hele verden og gør brug af den nyeste teknologi udviklet på 6 forskningscentre.  Ud over Europa opererer virksomheden i Kina, Rusland, Australien og Latinamerika.  Ca. 5.000 salgs- og servicecentre i over 160 lande garanterer teknisk support overalt på kloden, hvor der er en Iveco-lastbil i arbejde.