PRESSEMEDDELELSER

Nye Iveco Daily ladbiler til Dan Jord A/S
Dan Jord A/S i Risskov ved Århus har netop fået leveret 4 nye Iveco Daily. Bilerne er udstyret med blandt andet anhængertræk med trækkapacitet på 3500 kg. samt kran.

Virksomheden har kørt Daily i 10 år og har i dag 30 Iveco Daily, som kører i hele Danmark. ”Vi er meget tilfredse med værkstedet, bilerne og Iveco samarbejdet generelt. Derfor kører vores chauffører i Daily”, udtaler Jan Dyrlund, som er daglig leder på Dan Jords værksted med ansvar for indkøb af blandt andet køretøjer.

Dan Jord A/S er et 100 % danskejet firma, etableret i 1984 og har hovedsæde i Risskov ved Århus. Dan Jord A/S er bred anlægsentreprenør med egne projektledere, entreprenører, anlægsgartnere og brolæggere.

Firmaets hovedbeskæftigelse omfatter byggemodning, kloak-og vejanlæg, forsyningsanlæg primært i form af fjernvarmearbejder samt idrætsanlæg. Idrætsanlæg omfatter bl.a. stadionanlæg, kunstgræsbaner, atletikanlæg og golfbaner. Med ca. 125 ansatte kan firmaet klare opgaver fra de helt små til de større entrepriser.

Jan Dyrlund ses på billedet sammen med transportkonsulent Muharrem Bicer (MUK) fra Iveco Århus.

Iveco

Iveco udvikler, producerer og markedsfører et bredt spekter af lette, mellemtunge og tunge erhvervsbiler, entreprenørbiler, by- og intercity-busser samt specialbiler til anvendelse inden for brandslukning, off-road missioner, militæret og civilforsvaret.

Iveco har næsten 25.000 ansatte og 27 produktionsvirksomheder fordelt på 16 lande over hele verden og gør brug af den nyeste teknologi udviklet på 6 forskningscentre. Ud over Europa opererer virksomheden i Kina, Rusland, Australien og Latinamerika. Mere end 5.000 servicesteder i mere end 160 lande garanterer teknisk support overalt på kloden, hvor der er en Iveco lastbil i arbejde.