PRESSEMEDDELELSER

Ny Daily 2011

Snart kommer den nye version af Iveco Daily - det foretrukne arbejdsredskab inden for den professionelle transportsektor, der markedsføres overalt i verden og har rundet de to millioner solgte enheder. Den nye version af Ivecos lette erhvervskøretøj vil blive lanceret i september og viderefører de egenskaber, som ligger til grund for dens store succes blandt professionelle transportfolk.

Helt fra første færd har Daily - med sin chassisramme med længdevanger i stål hentet fra Ivecos tunge lastbiler – udmærket sig ved robusthed, holdbarhed og lette opbygningsmuligheder, der har placeret den i toppen af kategorien.  Den er en pålidelig, økonomisk og miljøvenlig ledsager, som lever op til ethvert logistisk behov inden for gods- og persontransport. Til bykørsel såvel som til hurtig regional transport eller krævende offroad-anvendelser har Daily længe været det optimale valg inden for den lette transportsektor.

Med den seneste udvikling viderefører Ny Daily alle de kvaliteter, som ligger til grund for dens gode ry: robusthed, styrke, driftssikkerhed og alsidige anvendelsesmuligheder. Disse egenskaber, som Iveco vedvarende arbejder på at forbedre, kommer især til udtryk i de nye motorer til Ny Daily, der udmærker sig ved endnu større effektivitet og forbedringer, både hvad angår brændstoføkonomi og miljøvenlighed.

Den mest banebrydende nyhed er den nye 3-liters, 4-cylindrede Euro 5 FPT Industrial dieselmotor, der leverer en nominel effekt på 205 HK (150 kW) og et maksimalt drejningsmoment på 470 Nm. Med anvendelse af to turboladere: en kompakt lavenerti turbo, der giver et hurtigt og kraftigt respons allerede ved lave omdrejningshastigheder, og en større turbo, som leverer maksimal ydeevne, opnås højere drejningsmoment og effekt, samtidig med at emissioner og brændstofforbrug reduceres.

Med 3-liters Heavy Duty dieselmotoren og Natural Power-versionen, der kører på naturgas, overholder Ny Daily 2011 EEV-miljønormen for særligt miljøvenlige køretøjer (Enhanced Environmentally-friendly Vehicle), som p.t. er den strengeste EU-standard på emissionsområdet.

FPT Industrial motoren på 2,3 liter er forbedret med et øget drejningsmoment på 320 Nm og anvendelse af den nye Multijet II teknologi med multi-event indsprøjtning, der optimerer forbrændingsprocessen og giver betydelige fordele i form af lydsvaghed og reduktion af brændstofforbrug og emissioner fra udstødningen.

Samtlige dieselmotorer anvender et avanceret EGR-system med forbedret kontrol, der sikrer præcis fordeling af de recirkulerede udstødningsgasser mellem motorens cylindere, og er alle som standard udstyret med dieselpartikelfilter (DPF). Udstødningssystemets design og regenerationssystemet er blevet optimeret med særlig tanke på emissionsniveauet ved bykørsel.

For Daily 2011 går miljøhensynet hånd i hånd med hensynet til de andre trafikanter, og derfor er der også blevet arbejdet på de aktive og passive sikkerhedsforanstaltninger. De nye lygtehuse indeholder kørelys, mens de forsænkede tågelygter omfatter kurvelys, en funktion, der oplyser vejen i den retning bilen drejer.

Desuden er Ny Daily som standard udstyret med det nye ESP 9 sikkerhedssystem med aktive sensorer, som omfatter: ABS (blokeringsfri bremser), EDB (elektronisk bremsekraftfordeling), ASR (antispinregulering), MSR (motorhastighedsregulering), ESP (elektronisk stabilitetsprogram), HBA (hydraulisk bremseassistent), Hill Holder (til igangsætning op ad bakke), LAC (Load Adaptive Control, der registrerer lastens vægtfordeling), TSM (kontrol af anhængerens stabilitet), HRB (øget bremsekraft på bagakslen i tilfælde af nødbremsning), HFC (hydraulisk kompensation for tab af bremseevne), RMI (forebyggelse mod væltning) og ROM (overrulningsindgreb).

Daily 2011 viderefører, som den førende inden for kategorien, det traditionelle udbud med 6 varianter totalvægt fra 3,2 til 7 tons, nyttelast op til 4,7 tons og lastvolumen op til 17,2 m3. Motorudbuddet er ligeledes komplet og omfatter også naturgas- og eldrevne motorer.

Der er også foretaget forbedringer af kørekomforten såsom ratstammejustering og større justeringsinterval for sæderne.
Den Nye Daily bekræfter dermed de medfødte evner og værdier, som ligger i dens ”stærke og professionelle” DNA, og understreger de brændstoføkonomiske og miljøvenlige egenskaber, som var nøgleordene for versionen fra 2009, som er solgt i mere end 100.000 eksemplarer i de seneste to år.

Ny Daily vil endnu engang være det konkrete svar til dem, der går efter teknologisk fornyelse og bæredygtig transport, uden dog at ville give afkald på præstationer, driftsikkerhed og robusthed. Ny Daily er uden tvivl det mest konkrete eksempel på et produkt under vedvarende forbedring, som ikke giver op over for selv den mest krævende opgave. En sand helt - ligesom dens ledsager - i det daglige arbejde.

Iveco
Iveco udvikler, producerer og markedsfører et bredt spekter af lette, mellemtunge og tunge erhvervsbiler, entreprenørbiler, by- og intercity-busser samt specialbiler til anvendelse inden for brandslukning, off-road missioner, militæret og civilforsvaret.
Iveco har næsten 25.000 ansatte og 24 produktionsvirksomheder fordelt på 10 lande over hele verden og gør brug af den nyeste teknologi udviklet på 6 forskningscentre.  Ud over Europa opererer virksomheden i Kina, Rusland, Australien og Latinamerika. Mere end 5.000 servicesteder i mere end 160 lande garanterer teknisk support overalt på kloden, hvor der er en Iveco lastbil i arbejde.

Torino, 1. juli 2011