PRESSEMEDDELELSER

Ny Iveco Stralis til Ulrik W. Møller
Ulrik W. Møller er selvstændig vognmand. I 1997 købte han sin første Iveco bil; en Daily. Senere hen fik han behov for større biler. Denne gang blev det til to Eurocargo. Disse blev for 5 år siden byttet ud med Iveco Stralis, da Ulrik begyndte at køre for Anders Nielsen & Co.

Den nyeste Iveco er en Stralis AS 440S45 TX/P 4000 mm akselafstand, 450 Hk motor, Euro 5, med Eurotronic Gearkasse. Bilen er opbygget hos Carsten Noer i Padborg til containerkørsel med alt i udstyr.

”Jeg synes, det er en fornøjelse at handle med Iveco. Jeg har fået en professionel rådgivning, som sikrede mig, at jeg valgte den rette bil til opgaverne. Derudover er jeg meget tilfreds med den favorable serviceaftale, som Iveco tilbyder”.

Ulrik W. Møller kører i dag container for Anders Nielsen & Co (Ancotrans). Anders Nielsen & Co’s hovedaktivitet er at transportere alle former for containere og chassiser. Ulrik kører primært i et område, der dækker Sjælland, Sverige og Nordtyskland.

Bilen er leveret af Transportkonsulent Jørgen Andreassen, Iveco Danmark

Iveco

Iveco udvikler, producerer og markedsfører et bredt spekter af lette, mellemtunge og tunge erhvervsbiler, entreprenørbiler, by- og intercity-busser samt specialbiler til anvendelse inden for brandslukning, off-road missioner, militæret og civilforsvaret.

Iveco har næsten 25.000 ansatte og 27 produktionsvirksomheder fordelt på 16 lande over hele verden og gør brug af den nyeste teknologi udviklet på 6 forskningscentre. Ud over Europa opererer virksomheden i Kina, Rusland, Australien og Latinamerika. Mere end 5.000 servicesteder i mere end 160 lande garanterer teknisk support overalt på kloden, hvor der er en Iveco lastbil i arbejde.