PRESSEMEDDELELSER

Ny Daily 4x4: den perfekte offroader Glostrup, Juni 2015
6-trins gearkassen med overgear er koblet til den centrale reduktionsgearkasse med dobbelt reduktion, så man opnår 24 fremgear, og takket være de tre differentialespærrer er Ny Daily 4x4 i stand til at takle enhver hældning og enhver type terræn uden at gå på kompromis med kørekomforten. Dette er et vigtigt aspekt, hvis man tænker på at det at køre i terræn betyder at skulle kunne klare vanskelige ruter under krævende forhold. 

Indvendigt er komforten som i et landevejskøretøj. Takket være det nye ergonomiske sæde kan føreren nyde kørslen, også takket være den store frontrude, den rationelle placering af betjeningsgreb og knapper i førerhuset og et mere effektivt klimaanlæg, der fås i både automatisk og manuel version.
Ny Daily 4x4 udmærker sig ved en styrke og en robusthed, som er enestående inden for kategorien, takket være dens specielle offroad-chassisramme. En af dens styrker ligger netop i chassisrammen med længdevanger, som altid har været kendetegnende for Daily-programmet, og som letter opbygningsarbejdet og garanterer robusthed under enhver anvendelse.


Forendens kasseprofil sikrer en robust rammekonstruktion, der kan modstå de kraftige påvirkninger fra den mest ekstreme terrænkørsel. Desuden er bilen udstyret med forkofanger i stål, konstrueret i tre stykker.
Bag på chassisrammen er monteret en underkøringskofanger, som beskytter køretøjet i tilfælde af påkøring bagfra. For ikke at kompromittere de terrængående egenskaber kan underkørings-kofangeren løftes.
Køretøjet er udstyret med en 3-liters F1C-motor, godkendt iht. Euro 6 Heay Duty. Der er tale om en 4-cylindret motor med variabel turboladergeometri og højtryks commonrail-indsprøjtning. Motoren leverer en maksimal effekt på 170 hk (125 kW) med maksimalt drejningsmoment på 400 Nm. Den legendariske styrke ved denne motor gør Ny Daily til et køretøj med uovertrufne egenskaber og en rekordhøj driftssikkerhed. Kombinationen af EGR-systemet til recirkulation af udstødningsgassen og SCR-efterbehandlingssystemet sikrer den bedste performance, hvad angår reduktion af forurenende emissioner og maksimal optimering af brændstofforbruget.


Bremsesystemet er af samme type i versionerne på 3,5 og 5,5 tons, med skivebremser på forakslen og tromlebremser på bagakslen. Desuden vil det være muligt at tilvælge ESP (Elektronic Stability Program) til kontrol af køretøjets stabilitet.
Der er tale om et køretøj, der er velegnet til mange typer anvendelse, med et stort udvalg af kraftudtag til montering på både gearkassen og fordelergearkassen, som kan udstyres med offroad- eller onroaddæk, og som er forberedt til frontmonteret udstyr som spil og sneplov. Ny Daily 4x4 er gearet til alle underlag under alle betingelser: til brug for civilforsvaret, på bygge- og anlægspladser samt for brandvæsenet.

Denne model forventer sin ankomst til Iveco efter sommer, så hold øje på vores  Facebook, eller Iveco.dk!