PRESSEMEDDELELSER

Ny Eurocargo Euro VI fra Iveco

En driftssikker og fleksibel lastbil, der kan klare enhver opgave.
 
Europas favorit i medium segmentet kombinerer banebrydende innovation med overlegen kraft og optimal brændstoføkonomi med HI-eSCR teknologien patenteret af FPT Industrial. Det innovative efterbehandlingssystem reducerer nitrogenoxid (NOx) emissioner med over 95% uden at ændre forbrændingsprocessen og uden behov for et ekstra kølesystem og uden at påvirke køretøjets opbygning.

De nye Tector 5 og 7 Euro VI motorer er de eneste i segmentet, der kan tilbyde HI-eSCR teknologi. Det nye udvalg af køretøjer inkluderer tre nye Tector 5 modeller – med 160, 190 og 210 HK samt fire Tector 7 modeller, med 220, 250, 280 og 320 HK. Motorvolumen på henholdsvis Tector 5 og Tector 7, fire og seks cylindere er blevet øget for at opnå optimal alsidighed indenfor forskellige applikationer.

Tector 5s motorkraft, med et motorvolumen på 4.5 liter, er blevet forøget med 13% for at nå 210 HK. Tector 7 motorens ydelse med en 6.7 liters motor er også blevet forbedret med en forøgelse på op til 320 HK takket være en 7% forbedring i effekt.

Eurocargo segmentet er desuden forbedret med en ny Eurotronic automatiseret ZF transmission med 12 gear tilgængelig for den 6-cylindrede Tector 7, ligesom den er tilgængelig for påhængsvognsversioner.