PRESSEMEDDELELSER

Kommende lastbilchauffører kører Iveco Stralis
Erhvervsskolen Nordsjælland har for nyligt købt endnu en Iveco Stralis. Den ny Iveco Stralis AT 260S36 PS 6x2, 360 Hk.1500 Nm, med almindelig gearkasse, monteret med udstyr til skolebil og med den miljøvenlige version af Ivecos EEV motor.

Bilen er den femte i rækken af røde Stralis, der alle fungerer som skolebiler og bruges til uddannelse af lastbilchauffører. Bilerne er forskelligt indrettede – nogle er med kroghejs, andre med forskellige grundlæggende opbygninger, som eleverne skal lære at kende som led i deres grundlæggende uddannelse om transport af gods.

Ifølge Steen Olsen fra Erhvervsskolen Nordsjælland, så oplever både elever og lærere, at det fungerer rigtig godt med de fem Iveco Stralis.

”Vi er stolte af vores bilpark med de flotte røde biler. Bilerne kører mange korte ture med rigtig mange gearskift. De er sjældent på værksted. Nogle af bilerne er leasede, andre ejer vi selv. Vores nye Stralis er med den miljøvenlige EEV motor”.

Bilen er leveret af Peter Frydenlund, Iveco København.

Alle uddannelser hos Erhvervsskolen Nordsjælland handler om at udføre noget praktisk med hænderne ud fra et kendskab til fagets traditioner og nyeste teknikker. Der er blandt andet tekniske håndværksuddannelser indenfor bil, fly og andre transportmidler, bygge og anlæg, produktion og udvikling m.m.

Iveco

Iveco udvikler, producerer og markedsfører et bredt spekter af lette, mellemtunge og tunge erhvervsbiler, entreprenørbiler, by- og intercity-busser samt specialbiler til anvendelse inden for brandslukning, off-road missioner, militæret og civilforsvaret.

Iveco har næsten 25.000 ansatte og 27 produktionsvirksomheder fordelt på 16 lande over hele verden og gør brug af den nyeste teknologi udviklet på 6 forskningscentre. Ud over Europa opererer virksomheden i Kina, Rusland, Australien og Latinamerika. Mere end 5.000 servicesteder i mere end 160 lande garanterer teknisk support overalt på kloden, hvor der er en Iveco lastbil i arbejde.