PRESSEMEDDELELSER

Iveco præsenterer den nye Stralis Hi-Way

Nye standarder for effektivitet, kvalitet og kundeværdi

  • Reducerede driftsomkostninger
  • Mindre brændstofforbrug
  • Euro VI-motorer med den eksklusive HI-eSCR-teknologi
  • Førerhus i nyt design med øget ergonomi og komfort
  • Nye sikkerhedssystemer
  • Nye instrumenter til driftsstyring

Iveco præsenterer STRALIS Hi-Way, den seneste generation inden for heavy-duty segmentet. Den nye STRALIS er et yderst konkurrencedygtigt tilbud til den tunge transportsektor i dag og i fremtiden. Lastbilen udmærker sig ved effektivitet, kvalitet og kundeværdi og er Ivecos svar på kravet om bæredygtig transport med ”ultrarene” udstødningsemissioner.

Med den nye STRALIS Hi-Way styrker Iveco sin strategi med fokus på kunden ved at reducere de totale ejeromkostninger (Total Cost of Ownership – TCO).

STRALIS Hi-Way giver en række vigtige fordele for kunden: Reduceret brændstofforbrug, lavere vedligeholdelsesomkostninger, bedre driftssikkerhed og kvalitet, kombineret med optimeret driftsstyring af flåden samt bedre ergonomi i førerhuset og dermed større kørekomfort for chaufføren.

Den nye STRALIS Hi-Way: De vigtigste nyheder i korte træk

Den nye STRALIS er udstyret med Cursor-motorer fra FPT Industrial, som garanterer lave brændstofforbrug og enestående præstationer. Med det unikke HI-eSCR – high efficiency Selective Catalytic Reduction – system, der er udviklet, patenteret og produceret af FPT Industrial, er STRALIS den eneste tunge lastbil på markedet, der overholder grænseværdierne i Euro VI-normen uden anvendelse af EGR.

Med denne eksklusive løsning har Iveco kunnet forenkle efterbehandlingssystemet og anvende samme førerhusstruktur som det eksisterende førerhus, da motoren med HI-eSCR ikke kræver noget ekstra kølesystem.

Hi-eSCR-systemet giver Ivecos kunder adskillige fordele, såsom vægtreduktion, mindre brændstofforbrug, længere holdbarhed takket være en mindre kompliceret, men stadig højeffektiv teknologi.

Det nydesignede STRALIS Hi-Way førerhus med forbedret ergonomi og kørekomfort er resultatet af et nært samarbejde med forhandlere og kunder. Ved den udvendige restyling af førerhuset er der især fokuseret på forbedring af lastbilens aerodynamik og dermed af brændstofeffektiviteten. Udvendigt udmærker det nye frontparti sig ved den nye kølergrill i midten, nydesignede vindhjørner og optimeret konstruktion af kofangeren.

Som en generel løsning til alle typer transport, alle typer virksomheder og behov for flådestyring kan den nye STRALIS, oven i det allerede brede udbud, tilbyde den unikke funktion til kørestilsvurdering ”Driving Style Evaluation”, ligesom den kan leveres med IVECONNECT: Ivecos eksklusive system, som i en enkelt anordning indeholder infotainment, GPS-navigation, køreassistance samt IVECONNECT FLEET funktion til styring af små, mellemstore og store flåder.

STRALIS Hi-Way anvender de mest avancerede elektroniske systemer som EBS med Brake Assistant funktion, Lane Departure Warning System, ESP, Adaptive Cruise Control, Daytime Running Lights, den nye funktion Driver Attention Support og Advanced Emergency Braking System.