PRESSEMEDDELELSER

Iveco kåret til ”Truck of the Year” i Kina og Brasilien
Iveco har for nyligt modtaget to prestigefyldte internationale anerkendelser: I Kina blev den nye Naveco Chaoyue kåret som ”Truck of the Year China 2013”, mens Iveco Tector Attack i Brasilien blev tildelt ”AutoData Award” prisen som bedste lastbil.

To betydningsfulde anerkendelser, som kommer oven i titlen ”Truck of the Year 2013”, som gik til den nye Stralis Hi-Way. Titlen uddeles af 25 journalister fra de mest anerkendte fagblade i Europa til den lastbil, der ”har givet det største bidrag til forbedring af landevejstransporten hvad angår brændstoføkonomi, sikkerhed, køreegenskaber, komfort og miljøvenlighed".

“Truck of the Year China 2013” ved Guangzhou Motor Show
Ved Guangzhou Motor Show i Guangzhou i Kina blev prisen som ”Truck of the Year China 2013” uddelt til Naveco Chaoyue, den lette lastbil, der produceres af det kinesiske joint venture mellem Iveco og Nanjing Automotive Corporation.

Prisen arrangeres af ”China Automotive News”, et af de vigtigste kinesiske fagtidsskrifter, og tildeles af en jury sammensat af fagfolk fra transport- og logistiksektoren, universitetslærere og forskere. Den præmierede lastbil har været underkastet en række tests udført af forskere fra China Automotive Engineering Research Institute for at vurdere dens teknologi, ergonomi, æstetik og køreegenskaber. Takket være F1C-motoren fra FPT Industrial og andre innovative teknologier har Naveco Chaoyue vist enestående præstationer hvad angår effekt, bremsesystem, acceleration, hastighed og lydsvaghed i forhold til modellerne fra de andre konkurrencedeltagere.

Iveco Tector Attack valgt i Brasilien som ”Best vehicle Truck”
I Brasilien derimod løb Iveco for syvende gang siden 2007 med AutoData Award’en, en af de vigtigste titler der gives inden for automobilsektoren af forlaget bag fagtidsskrifterne AutoData, Transpodata og AutoData Agency.

Iveco Tector Attack blev valgt som ”Best Truck” i kategorien af mellemtunge lastbiler for dens kvalitet og teknologiske egenskaber. Lastbilen, der fås i versionerne 4x2 og 4x4, kombinerer styrke, holdbarhed og lave totale ejeromkostninger, hvilket gør den til en af de mest interessante transportløsninger i det mellemtunge segment.

Siden år 2000 er ”AutoData” prisen hvert år blevet uddelt til producenter og deres forhandlere.  Finalisterne vælges ved offentlig afstemning og derefter vurderes de endeligt af deltagerne i ”AutoData Perspective Seminar”, som udpeger vinderne.

Iveco
Iveco, et selskab i Fiat Industrial koncernen, udvikler, producerer og markedsfører et bredt spekter af lette, mellemtunge og tunge erhvervskøretøjer, entreprenørkøretøjer, by- og intercity-busser samt specialkøretøjer til brandslukning, off-road anvendelser, militæret og civilforsvaret. Iveco har ca. 25.000 ansatte og producerer i 11 lande over hele verden med brug af de nyeste teknologier. Virksomheden opererer i Europa, Kina, Rusland, Australien og Latinamerika. Ca. 5.000 salgs- og servicesteder i over 160 lande garanterer teknisk support overalt på kloden, hvor der er en Iveco-lastbil i arbejde.

Torino, den 27. november 2012