D. 10. april 2012 fik Fur Bryghus leveret 3 nye Iveco Ny Daily2012.
"De 3 nye Ny Daily’er erstatter de 2 Daily’er, vi tidligere har haft” siger Per Kristensen, der er forretningsfører hos Fur Bryghus. ”Vi har god erfaring med Iveco. Daily’erne er slidstærke og kører godt og så har vi et godt samarbejde med Iveco - både i købssituationen, men også når det kommer til værkstedsbesøg, hvor vi altid har oplevet stor tilfredshed og fin service. Det er meget vigtigt altid at kunne stole på sit værksteds vurdering af bilen, og det føler vi, vi kan hos Iveco.”.
Fur Bryghus, som er familieejet og startet i 2004 - som en af de "gamle" i branchen - oplever for tiden stor succes – både med salg af sine specialøl, men også med den totaloplevelse, der er hos selve bryghuset på Fur, hvor der både er restaurant og mulighed for ølsmagning og rundvisning på øen.
De 3 nye Iveco Ny Daily skal køre med Fur Brygshus’ produkter i hele Danmark. Bilerne er af modellen Daily 35S17LV og er udstyret med Euro 5 motor og partikel-filter, så de også kan køre i de store byers miljøzoner.
Bilerne er leveret af Ulrik Dalgaard fra Iveco i Durup.