PRESSEMEDDELELSER

AutoBude A/S kører Iveco
AutoBude A/S har købt Ivecos nyeste 2009 model. En Daily 35S18V med 12m³ varerum. Her er ikke sparet på udstyret. Den har ESC 8 og partikelfilter. Derudover er der tænkt på chaufførens komfort med fuldautomatisk klimaanlæg, fartpilot, hydraulisk komfortsæde og baksensor.

AutoBude A/S har været kunde hos Iveco siden 1996 og er i dag en betydelig aktør på et stærkt voksende marked for pallegods. AutoBude A/S har i dag 17 enheder samt diverse trailere og påhængsvogne.

Brian Pedersen, der er indehaver af AutoBude A/S, fortæller: ”Hos AutoBude fokuserer vi på sikker transport med omtanke for mennesker og miljøet. Dette var det afgørende for valget af netop Ivecos nye Daily.”

Den nye Daily MY 2009 er leveret med ESC 8 -elektronisk stabiliseringsprogram, det nyeste inden for sikkerhedssystemer. Systemet kan forhindre, at bilen kommer i slinger eller vælter, og er derfor ulykkesforebyggende. Bilerne er også udstyret med blokeringsfri bremser (ABS 8) og Anti-spin system (ASR 8).

Iveco

Iveco udvikler, producerer og markedsfører et bredt spekter af lette, mellemtunge og tunge erhvervsbiler, entreprenørbiler, by- og intercity-busser samt specialbiler til anvendelse inden for brandslukning, off-road missioner, militæret og civilforsvaret.

Iveco har over 27.000 ansatte og 27 produktionsvirksomheder fordelt på 16 lande over hele verden og gør brug af den nyeste teknologi udviklet på 6 forskningscentre. Ud over Europa opererer virksomheden i Kina, Rusland, Australien og Latinamerika. Mere end 6.000 servicesteder i mere end 100 lande garanterer teknisk support overalt på kloden, hvor der er en Iveco-lastbil i arbejde.​