PRESSEMEDDELELSER

Team Vendelbo vælger igen Iveco til kurerkørsler
Det nordjyske firma Team Vendelbo har igen forøget deres flåde af Iveco biler. Denne gang er valget faldet på 7 stk. Iveco Daily 35S17V, 15,6 m³ samt 1 Iveco Daily 35S17V 12 m³.

Alle biler er med EEV motor, hvilket miljømæssigt er væsentligt renene end Euro 5 motorer. EEV normen garanterer 33% mindre partikeludslip, 27% mindre udslip af kulbrinter og 25% mindre udslip af kuldioxid. EEV normen er den for tiden højst tilgængelige miljønorm og er derfor meget velegnet til virksomheder, der ønsker at have en miljøvenlig profil.

Team Vendelbos ejer, John Jensen, der startede som selvstændig chauffør tilbage i 1995, er meget tilfreds med Ivecos biler. ” Hos Team Vendelbo tænker vi grønt. Vi mener, det som kurerselskab er vigtigt, at køre miljømæssigt forsvarligt og valgte derfor en Iveco Daily med EEV motor. Desuden har vi altid været meget tilfredse med Iveco’s biler og service”

Alle bilerne er med transparent tag i varerummet som gør, at chaufføren har rigeligt med dagslys i varerummet, når han skal finde sine pakker. Chaufførens arbejdsplads bliver der også kælet for:
  • Luksus førersæde
  • Fartpilot
  • Lækker indbygget Navigation med bak kamera, cd, Blue&Me m.m.
  • Motor- og kabinevarmer
En af hovedopgaverne for Team Vendelbo i dag er udliciteret ledelse af kurér kørsel for det verdensomspændende kurér firma UPS i Nordjylland, hvor 16 vogne er fast tilknyttet. Team Vendelbo kører ekspreskørsel i hele Europa.

Carsten Severinsen fra Iveco Aalborg leverede 5 af bilerne i april. I maj og juli måned vil de sidste 3 biler blive leveret.

Iveco

Iveco udvikler, producerer og markedsfører et bredt spekter af lette, mellemtunge og tunge erhvervsbiler, entreprenørbiler, by- og intercity-busser samt specialbiler til anvendelse inden for brandslukning, off-road missioner, militæret og civilforsvaret.

Iveco har næsten 25.000 ansatte og 27 produktionsvirksomheder fordelt på 16 lande over hele verden og gør brug af den nyeste teknologi udviklet på 6 forskningscentre. Ud over Europa opererer virksomheden i Kina, Rusland, Australien og Latinamerika. Mere end 5.000 servicesteder i mere end 160 lande garanterer teknisk support overalt på kloden, hvor der er en Iveco lastbil i arbejde.