PRESSEMEDDELELSER

Kamco sætter fokus på miljøet med 30 ECODaily

Kamco har netop stadfæstet virksomhedens miljøengagement. Med købet af 30 nye miljøvenlige varebiler med EEV-motorer (Enhanced Environmentally Friendly Vehicle), kan Kamco nu bevæge sig rundt i landet på bæredygtig vis.

Men bæredygtighed er ikke det eneste Entreprenørfirmaet Kamco kan. Virksomheden har siden grundlæggelsen for 5 år siden været i konstant vækst og har i perioden opbygget en stab af kompetente medarbejdere og en solid maskinpark, som har rustet Kamco til fremtidige opgaver inden for etablering og renovering af forsyningsledninger (kabler, vand og fjernvarme) og kloak- og miljøopgaver (oprensning af forurenede grunde og etablering af deponeringspladser).

Administrerende direktør, Michael Mose Andersen, fortæller:
- Lige siden vi grundlagde Kamco, har vi haft et sundt økonomisk fundament i virksomheden. Det har givet os mulighed for at investere i kvalitetsmateriel og i dygtige medarbejdere, således at vi har formået at vækste i et ellers trængt marked. Vi har allerede etableret et tæt samarbejde med nogle af Danmarks tungeste virksomheder, bl.a. TDC, Metroselskabet, Global Connect, Telia, Vejdirektoratet og Københavns Energi.

- Vores evne til leve op til vores store som mindre kunders krav om en troværdig og professionel samarbejdspartner, afhænger af de rigtige medarbejdere og af det rigtige materiel. Derfor valgte vi at udvide vores egen vognpark med 30 nye miljøvenlige varebiler fra Iveco. Miljøet var en vigtig parameter for valget af Iveco, som med ECODaily kunne præsentere netop den løsning vi ønskede.

- Derudover kender vi Ivecos kvalitet indgående - både hvad angår bilerne og serviceniveauet på Ivecos værksteder, idet nu 107 af vores 120 biler er leveret af Iveco. Vi har som led i vores aftale med Iveco i øvrigt fået tilbudt brændstoføkonomikurser til vores chauffører og vi forventer at reducere vores brændstofforbrug markant. Vi glæder os til at se udbyttet af kurset, som vil påvirke både Kamcos indvirkning på miljøet og vores økonomi i positiv retning.

- Men også sikkerheden for vores chauffører er vigtig. Daily er meget robust og sikker, da den er bygget som en lastbil med en meget kraftig chassisramme, afslutter Michael.

Transportkonsulent Jack Fakkenor fra Iveco Odense står bag leveringen af de 30 stk. ECODaily varebiler med 3,0l 170 hk EEV motor, akselafstand på 3750, ESP, ASR og ABS-sikkerhedudstyr som standard, dobbeltkabine, anhængerkapacitet på 3500 kg (uanset om de er tvillingmonteret eller enkeltmonteret).

Halvdelen af varebilerne er leveret med singlehjul og halvdelen med tvillinghjul. ECODaily kører 40.000 km mellem service uanset kørselsmønster og er leveret med Life Plus Service- og reparationsaftale, der dækker alt på nær dæk. Bilerne er bygget op med 3.2 meter trælad, nedbygget skab og presenning fra Danlad.

Iveco
Iveco udvikler, producerer og markedsfører et bredt spekter af lette, mellemtunge og tunge erhvervskøretøjer, entreprenørkøretøjer, by- og intercity-busser samt specialkøretøjer til anvendelser inden for brandslukning, off-road missioner, militæret og civilforsvaret.

Iveco har ca. 25.000 ansatte og 23 produktionsvirksomheder fordelt på 10 lande over hele verden og gør brug af den nyeste teknologi udviklet på 6 forskningscentre. Udover Europa opererer virksomheden i Kina, Rusland, Australien og Latinamerika. Ca. 5.000 servicesteder i over 160 lande garanterer teknisk support overalt på kloden, hvor der er en Iveco-lastbil i arbejde.