PRESSEMEDDELELSER

Iveco vinder Dakar 2012

Med en første-, anden- og sjetteplads på den samlede rangliste for lastbiler kom Iveco til at dominere den 33. udgave af Dakar-løbet, verdens mest betydningsfulde rally, hvor størsteparten af de europæiske og asiatiske fabrikanter deltog.

Petronas De Rooy Iveco teamet vandt rallyet med hollænderen Gerard De Rooy, som kørte en Iveco Powerstar - en lastbil der produceres og markedsføres af Iveco i Australien. Iveco Powerstar er udstyret med en FPT Industrial C13-motor på over 900 HK samt komponenter fra Magneti Marelli. Efter De Rooy kom teamets andre racerkørere, Stacey og Biasion, i to Trakker Evolution 2 udstyret med samme motor. De tre køretøjer er standardlastbiler, som er tilpasset rallyets ekstreme forhold og optimeret for ekstra høj energieffektivitet.

Ivecos administrerende direktør, Alfredo Altavilla, havde følgende kommentar: ”Målet med Ivecos deltagelse i Dakar 2012 var endnu en gang at bevise Iveco-lastbilernes og FPT Industrial-motorernes enestående driftssikkerhed. Det er en enestående præstation at vinde rallyet og komme i mål med tre lastbiler ud af de første seks, og det viser hvilken effektivitet, styrke og sikkerhed, som kendetegner Iveco Trakker og Powerstar, som allerede blandt kunderne betragtes som den ideelle løsning til såvel de daglige opgaver som de mere krævende udfordringer. Jeg vil rette en særlig tak til racerkørerne og resten af teamet for deres store engagement og entusiasme.

For Iveco er Dakar en god lejlighed til at bevise sine produkters driftssikkerhed i felten. På sin færd gennem de tre sydamerikanske lande blev køretøjerne hver især sat på en hård prøve under de ekstreme forhold.

Løbet startede den 1. januar 2012 i Mar del Plata og krydsede gennem Argentina, Chile og Peru over 14 etaper på i alt 8.500 kilometer, hvoraf ca. 4.200 blev kørt på tid. 


Iveco
Iveco, et selskab i Fiat Industrial koncernen, udvikler, producerer og markedsfører et bredt spekter af lette, mellemtunge og tunge erhvervskøretøjer, entreprenørkøretøjer, by- og intercity-busser samt specialkøretøjer til anvendelser inden for brandslukning, off-road anvendelser, militæret og civilforsvaret.
Iveco har ca. 25.000 ansatte og 24 produktionsvirksomheder fordelt på 10 lande over hele verden og gør brug af den nyeste teknologi udviklet på 6 forskningscentre. 

Ud over Europa opererer virksomheden i Kina, Rusland, Australien og Latinamerika.  Ca. 5.000 salgs- og servicecentre i over 160 lande garanterer teknisk support overalt på kloden, hvor der er en Iveco-lastbil i arbejde.

FPT Industrial
FPT Industrial er et selskab i Fiat Industrial koncernen, der beskæftiger sig med konstruktion, produktion og salg af motorer til industriel brug, on- og offroad anvendelser, marinemotorer samt motorer til kraftværker.

Sektoren beskæftiger 7.500 ansatte på verdensplan, fordelt på 9 produktionsvirksomheder og 5 forsknings- og udviklingscentre, og råder over et distributionsnet på 100 forhandlere og over 1000 serviceværksteder, der sikrer FPT Industials tilstedeværelse i ca. 100 lande. Et meget bredt produktsortiment (5 motorfamilier med effekt fra 50 til 870 HK og gearkasser med maksimalt drejningsmoment fra 300 til 470 Nm) og stærk fokus på forskning og udvikling gør FPT Industrial til en af verdens førende producenter af motorer til industriel brug.