PRESSEMEDDELELSER

Dow Jones Sustainability

Fiat Industrial anerkendt som brancheførende i bæredygtigheds-indekserne Dow Jones Sustainability World og Europe

I sit første år som børsnoteret selskab topper Fiat Industrial som brancheførende i de to bæredygtighedsindekser Dow Jones Sustainability (DSJI) World og Europe. Fiat Industrial blev vurderet af investeringsgruppen SAM, der er specialiseret i bæredygtige investeringer, og fik en score på 81/100 sammenlignet med et gennemsnit på 49/100 for alle selskaber i samme sektor (Industrial Engineering).
 
De prestigefyldte DJSI World og DJSI Europe aktieindekser optager kun de virksomheder, der vurderes som de bedste, når det gælder bæredygtig virksomhedsledelse ud fra både et økonomisk, socialt og miljømæssigt perspektiv.
99 virksomheder fra sektoren Industrial Engineering blev inviteret til at deltage i DJSI World og kun 13 blev optaget. I DJSI Europe blev 33 virksomheder inviteret til at deltage, og her kom kun 9 ind.

Bestyrelsesformanden for Fiat Industrial, Sergio Marchionne, siger: “Det er en vigtig anerkendelse af den måde, vi arbejder på. Det giver os et udgangspunkt, som yderligere styrker vores overbevisning om, at det kun er gennem løbende forbedringer af ikke alene de økonomiske, men også af de miljømæssige og sociale aspekter af vores virksomhed, at det vil være muligt at opnå væsentlige og bæredygtige resultater på lang sigt.”

Bæredygtighed er reelt et af kerneelementerne i Fiat Industrials forretningskoncept. Optagelsen i DJSI-indekserne afspejler de betydelige resultater, koncernen allerede har opnået.

Eksempelvis fortsatte CNH sin fokus på miljøområdet i 2010 med et omfattende udbud af produkter, der alle opfylder Tier 4-kravene.

Iveco introducerede Eurocargo Hybrid, som er det første hybride diesel-elektriske erhvervskøretøj, som er kommet på markedet i Europa, og har desuden en lang række diesel- og naturgasdrevne køretøjer, der opfylder de strengeste miljøkrav.