PRESSEMEDDELELSER

7 nye Iveco til Team Vendelbo

7 nye Iveco Daily til Team Vendelbo

Det nordjyske firma Team Vendelbo Kurer og Ekspress har igen forøget deres flåde af Iveco biler. En af hovedopgaverne for Team Vendelbo er udliciteret ledelse af kurérkørsel for det verdensomspændende kurérfirma UPS i Nordjylland, hvor 22 vogne er fast tilknyttet.

Team Vendelbo kører ekspreskørsel i hele Europa. Derudover har Team Vendelbo et mangeårigt tæt samarbejde omkring kørsel af kontormateriale for Lyreco i Nordjylland og Thy.

Indtil videre er 5 biler leveret og 2 biler er på vej. Valget faldt på 7 stk. Iveco Daily 35S15V 15,6 m³ kassevogne med 146 hk 2,3 l motorer, som er mere brændstofbesparende. Derudover er bilerne plomberede, så de max. kan køre 120 km/t.

Team Vendelbos ejer, John Jensen, der startede som selvstændig chauffør tilbage i 1995, er meget tilfreds med Ivecos biler. ”Hos Team Vendelbo tænker vi grønt. Vi mener, det som kurerselskab er vigtigt at køre miljømæssigt forsvarligt og valgte derfor igen Iveco Daily.

Desuden er vi meget tilfredse med Ivecos værksted i Aalborg, der altid har porten åben for os. Det er en uundværlig service, som vi sætter stor pris på”.
Carsten Severinsen fra Iveco Aalborg stod for levering af bilerne.

Om Iveco Danmark
Iveco Danmark A/S markedsfører og sælger Iveco varevogne, lastbiler og relaterede serviceydelser i Danmark via 27 certificerede Iveco-forhandlere og 34 autoriserede serviceværksteder fordelt over hele landet. 6 af disse er egne filialer.

I forlængelse af salg og markedsføring af vare- og lastbiler tilbyder Iveco en række serviceydelser i form af service- og reparationsaftaler, salg af brugte vare- og lastbiler samt bilfinansiering.