PRESSEMEDDELELSER

Iveco Daily - som ny efter 1.000.000 kilometer

​Torino, 10. marts 2014

En online video fortæller historien om de 25 Iveco Daily minibusser, der kører i det vanskelige terræn på det afrikanske kontinent – frem og tilbage mellem Sydafrika og Namibia.

Sydafrika: en typisk morgen for Iveco Dailys liv ser sådan ud: afgang fra Soweto kl. 6.00. Første stop er i udkanten af Johannesburg, hvor passagerer, der skal til Namibia, stiger på. Foran dem ligger et vanskeligt terræn med lange strækninger gennem savannen med masser af vilde dyr og vadesteder, der skal krydses. Alt sammen i en bil med en kilometertæller, der langsomt, men sikkert nærmer sig en million. 

Dette er historien i den nye video "Iveco Daily – som ny efter 1.000.000 kilometer". Det er en historie, der er ligeså imponerende, som den er sand, og det er Daily, der har hovedrollen. Historien starter hver morgen i Sydafrika og slutter hver aften Namibia. Det er en historie om opofrelse, følelser og kilometer - en historie, som deles af de 25 Iveco Daily busser. Daily busser, der produceres hos Iveco i Valladolid i Spanien. Daily busser, der dag efter dag navigerer gennem det vanskelige terræn på det afrikanske kontinent. En rejse på 1.000 kilometer, 365 dage om året - en enorm distance, der i løbet af de sidste tre år har passeret en million kilometer.

Videoen viser et team af Iveco-teknikere, der kommer lige i tide til at "redde" føreren af bussen, og hvordan de med stor forbavselse opdager, at kilometertælleren viser seks nuller.

I Sydafrika har tretten kunder fortalt Iveco, at de har tilbagelagt et kilometertal, der er mere end dobbelt så stort som afstanden mellem jorden og månen (næsten 400.000 kilometer) og 25 gange større end jordens omkreds (40.000 kilometer).

Ivecos køretøjer har altid været kendt for deres styrke, pålidelighed og holdbarhed, og nu har virksomheden endnu engang nået en milepæl. Siden 1978 har Iveco Daily været stjernen blandt lette køretøjer, ikke kun i Europa, men også i resten af verden. Helt fra den første model har Daily sat nye rekorder og været længere fremme end sine konkurrenter, og Daily står derfor som referencepunkt inden for nyskabelsen af lette erhvervskøretøjer.
Billederne fra Sydafrika viser, at Daily har bevist sit værd som et køretøj, der ikke kun er holdbart, sikkert og pålideligt, men som også, fremfor alt, er slidstærkt og modstandsdygtigt nok til at blive produceret med en syvcifret kilometertæller.

Dailys chassis med metalstivere giver ikke kun strukturel styrke, men også slidstyrke - især på så vanskeligt terræn som i Afrika - og holdbarhed.

Et uafhængigt forhjulsophæng og stive bagaksler giver køretøjet fremragende støddæmpende egenskaber samt lineære og præcise styreegenskaber og vejgreb, og dertil kommer en god manøvreringsstabilitet.

Videoen kan ses på http://youtu.be/YL_2YBLt8B8