Iveco Norge AS og Posten Norge AS har tegnet en rammeaftale, som indebærer at Iveco leverer samtlige nye lastbiler fra 5,2 - 12 tons totalvægt til Posten i de kommende tre år med mulighed for yderligere et års forlængelse.
Aftalen forventes at dække levering af cirka 180 Daily og Eurocargo frem til og med 2012.
- Iveco i Norge er meget begejstrede for aftalen. At blive valgt som totalleverandør på biler i segmentet 5,2 – 12 ton er strategisk vigtigt for Iveco i Norge, da dette bekræfter vores position som en pålidelig leverandør af vare- og lastbiler på det norske marked, siger Gunni Mikkelsen, administrerende direktør for Iveco i Skandinavien, og fortsætter:
- Det er første gang at Iveco Norge leverer til Posten i Norge, mens Iveco har haft et rigtig godt samarbejde med den svenske Post siden 1992.
Totalt set vil Posten bestille cirka 60 biler i løbet af 2009, hvoraf cirka 35 stk. vil være Eurocargo.
- Iveco Eurocargo har vundet flere priser end nogen anden lastbil i vejtransportens historie og overtog allerede i 1991 rollen som den toneangivende erhvervsbil i det mellemtunge segment. Siden har den ligget på 1. eller 2. pladsen over bedst sælgende lastbiler i Europa og med et salg på cirka 400.000 Eurocargo siden bilens introduktion har den virkelig bevist sit værd blandt professionelle brugere, fortæller Gunni Mikkelsen.
Den nye Eurocargo, som blev introduceret i efteråret 2008, er ændret i både form og indhold. Det store udvalg af modeller og tilbehør gør Eurocargo til en lastbil, som kan skræddersys til en lang række opgaver inden for varedistribution, bygge- og anlægsbranchen og offentlige services.
Udover de 35 Eurocargo forventer Posten at bestille cirka 25 Daily fra Iveco i løbet af 2009.
Iveco Daily er en slidstærk varebil, der er solgt i mere end to millioner stk. siden bilen blev lanceret for 30 år siden. Over 800 af disse er leveret til Posten i Sverige.
- Interessen for Iveco Daily er stor og at vores varebil også kan leveres som gasbil gør den ekstra attraktiv. Iveco er en af de få transportleverandører som kan tilbyde miljøbiler, afslutter Gunni Mikkelsen.
Iveco
Iveco udvikler, producerer og markedsfører et bredt spekter af lette, mellemtunge og tunge erhvervskøretøjer, entreprenørkøretøjer, by- og intercity-busser samt specialkøretøjer til anvendelser inden for brandslukning, off-road missioner, militæret og civilforsvaret.
Iveco har over 26.000 ansatte og 27 produktionsvirksomheder fordelt på 16 lande over hele verden og gør brug af den nyeste teknologi udviklet på 5 forskningscentre. Udover Europa opererer virksomheden i Kina, Rusland, Australien, Argentina, Brasilien og Sydafrika. Mere end 4.600 servicesteder i over 100 lande garanterer teknisk support overalt på kloden, hvor der er en Iveco-lastbil i arbejde.