FNs Økonomiske Europakommision afholdt dets 63. møde i Geneve fra d. 30. marts til. 1. april. Klimaændringerne var på dagsordenen og Koncerndirektør for Iveco SpA, Paolo Monferino, præsenterede hvilken indvirkning erhvervskøretøjer har på klimaudfordringerne.
Monferino understregede under mødet vigtigheden af vejgodstransport og fremførte samtidig bilproducenternes resultater inden for optimering af brændstofforbruget under hensyntagen til de stadig strengere emissionskrav på udstødningsgasser. Vigtigheden af at indføre 2. generations biobrændstoffer for at skabe et mere bæredygtigt transportsystem i fremtiden blev samtidig diskuteret og anerkendt.
Derudover var fremtidstendenser under dabat. Herunder anvendelse af hybride drivaggregater samt vigtigheden af ikke kun at se på transportbranchen, men derimod også at have fokus på udledningen af drivhusgasser fra områder uden for transportbranchen.
Ivecos koncerndirektør ledte deltagernes opmærksomhed hen mod den betydelige barriere som den nuværende økonomiske situation skaber i forhold til at fastholde fokus på udvikling af nye produkter.
Set i lyset af branchens salgstal i første kvartal 2009, blev industriens overlevelse diskuteret. Der blev henstillet til, at branchen udnytter værdifulde ressourcer med omtanke. Som følge heraf blev det nævnt, at det er nødvendigt at begrænse antallet af nye lovgivningsmæssige krav til de allermest presserende sikkerheds- og miljømæssige krav.
Monferino gjorde desuden opmærksom på betydningen af at fastholde personale i disse vanskelige tider for at bevare ekspertisen hos bilproducenterne og at der udarbejdes harmoniserede bestemmelser, der vil hjælpe bilproducenterne.
Iveco
Iveco udvikler, producerer og markedsfører et bredt spekter af lette, mellemtunge og tunge erhvervskøretøjer, entreprenørkøretøjer, by- og intercity-busser samt specialkøretøjer til anvendelser inden for brandslukning, off-road missioner, militæret og civilforsvaret.
Iveco har over 26.000 ansatte og 27 produktionsvirksomheder fordelt på 16 lande over hele verden og gør brug af den nyeste teknologi udviklet på 5 forskningscentre. Udover Europa opererer virksomheden i Kina, Rusland, Australien, Argentina, Brasilien og Sydafrika. Mere end 4.600 servicesteder i over 100 lande garanterer teknisk support overalt på kloden, hvor der er en Iveco-lastbil i arbejde.