Iveco Daily har fået tildelt titlen ”Van of The Year” (”Årets Varebil”) i Brasilien og gentager således den succes som Stralis opnåede i 2007.
Det var ’AutoData’, Brasiliens mest anerkendte og respekterede bilbranchemagasin, der gav den prestigiøse pris til Iveco Daily. Valget faldt på Iveco Daily på baggrund af stemmerne fra mere end 12.000 læsere, der havde stemt på Iveco Daily.
Den respekterede titel er den seneste i en række af priser, som denne Iveco model har modtaget i år. Daily har vundet “Best Light Commercial” af magasinet Estradas og “Best Van in Brazil” af São Paulo magasinet Intralogistica.
Markedsandele øget markant
Den seneste version af Daily blev introduceret i Brasilien i efteråret 2007, men bilen har allerede vundet brugernes tillid og opnået utrolig flotte salgsresultater, som har øget bilens markedsandel i 3.5-6 ton segmentet med 15% - fra 10% til 25%.
Derudover har Iveco modtaget prisen “Best Marketing Strategy” for virksomhedens branding og produktpromotion i Brasilien takket være kampagnen med Ferrarikøreren Felipe Massa.
Iveco
Iveco udvikler, producerer og markedsfører et bredt spekter af lette, mellemtunge og tunge erhvervskøretøjer, entreprenørkøretøjer, by- og intercity-busser samt specialkøretøjer til anvendelser inden for brandslukning, off-road missioner, militæret og civilforsvaret.
Iveco har over 28.000 ansatte og 27 produktionsvirksomheder fordelt på 16 lande over hele verden og gør brug af den nyeste teknologi udviklet på 5 forskningscentre. Udover Europa opererer virksomheden i Kina, Rusland, Australien, Argentina, Brasilien og Sydafrika. Mere end 4.600 servicesteder i over 100 lande garanterer teknisk support overalt på kloden, hvor der er en Iveco-lastbil i arbejde.