Iveco er stolt af at kunne præsentere den nye ECODAILY – markedets mest økonomiske og miljøvenlige erhvervsbil.
Lanceringen af den nye Daily sker i forbindelse med, at den nye Euro 5 norm træder i kraft d. 1. oktober.
Den nye Daily lanceres ikke blot i et flottere design, men indeholder også en lang række fordelagtige opgraderinger, som bl.a. inkluderer:
-
5 nye motorer
-
ESP som standard på alle modeller
-
Diesel Partikelfilter som standard på alle modeller
-
Mulighed for 3.500 kg anhængerkapacitet på alle 35S-modeller
Daily er et produkt, der er skabt til at imødekomme kundernes behov og ikke mindst, et produkt, der uden at gå på kompromis med præstation, sikkerhed og pålidelighed, sætter standarden for fremtidens miljøvenlige transportbiler.
ECODAILY – en stærk motor
Iveco møder Euro 5 normen med åbne arme i kraft af et endnu bredere udvalg af motorer, der giver føreren mere fleksibilitet og effektivitet. Iveco introducerer endvidere som de første på markedet EEV motorer, der er mere miljøvenlig end Euro 5 normen.
Den nye Daily præsenteres med i alt fem nye motorer:
-
2.3 liter 106 HK
-
2.3 liter 126 HK
-
3.0 liter 140 HK Twin Turbo EEV
-
3.0 liter 170 HK Twin Turbo EEV
-
3.0 liter 136 HK Natural Power EEV
Udbuddet af Daily-motorer omfatter hermed i alt 10 forskellige motoreffekter (fra 96 til 176 HK) med to forskellige motortyper:
Daily har længe haft tilnavnet ”Verdens stærkeste varebil” pga. dens store trækkraft, der kommer fra baghjulstræk og højtpræsterende motorer. Baghjulstrækket garanterer maksimal trækkraft under alle belastnings- og vejforhold, mens de højtpræsterende motorer tilfører effekt og et drejningsmoment, der ligger i toppen blandt erhvervskøretøjer. Med endnu større fokus på motorstyrke arbejder Iveco målrettet mod at bevare det kærkomne kælenavn.
ECODAILY – fokus på sikkerhed og komfort
Vejsikkerhed, respekt for andre bilister og miljøfokus danner grundlaget for den nye ECODAILY. Med ESP (Elektronisk Stabilitets Program) sikkerhedspakke som standard i alle modeller, sikres vejstabilitet og at fragten når ubeskadiget frem.
ESP-pakken indeholder:
-
ABS - sikrer stabilitet, når man bremser
-
ASR (anti slip regulation) – en essentiel funktion, især når man skal bakke op ad en rampe under glat føre
-
HBA (Hydraulic Brake Assist) - sikrer de bedste forhold for at bremse under nødsituationer
-
Hill Holder - forhindrer at køretøjet triller tilbage, når man starter på en bakke
-
LAC (Load Adaptive Control): Identificerer ændringer i køretøjets masse og tyngdekraftspunktet på længdeakslen og indstille sikringssystemerne ABS, TCS og ESP til køretøjets vægt. På denne måde optimeres ydeevne, trækkraft og stabilitet. Desuden reduceres risikoen for at køretøjet vælter.
ECODAILY – et stærkt design
Daily er designet til at tilgodese kundernes behov. Det redesignede frontparti giver ECODAILY mere karakter, mens førerhuset er gjort mere komfortabelt og overskueligt. Instrumentpanelet er mørkegråt og sølvfarvet, hvilket giver ECODAILY et tidstypisk og flot design. Det grønne interval på speedometeret hjælper føreren til at køre med den mest økonomiske/miljørigtige acceleration og derved reducere brændstofforbrug og miljøpåvirkning.
ECODAILY – en stærk familie
Iveco har længe været fremtrædende inden for udvikling af miljøvenlige erhvervskøretøjer. Den emissionsfrie Daily Electric så allerede dagens lys i 1986, mens Daily CNG, der kører på naturgas, har været på markedet siden 1998 – men den kan som bekendt ikke erhverves i Danmark grundet det manglede gas-tanknetværk. ECODAILY giver imidlertid danske kunder muligheden for at få verdens stærkeste og miljøvenlige varebil i samme pakke.
Iveco
Iveco udvikler, producerer og markedsfører et bredt spekter af lette, mellemtunge og tunge erhvervskøretøjer, entreprenørkøretøjer, by- og intercity-busser samt specialkøretøjer til anvendelser inden for brandslukning, off-road missioner, militæret og civilforsvaret.
Iveco har over 26.000 ansatte og 27 produktionsvirksomheder fordelt på 16 lande over hele verden og gør brug af den nyeste teknologi udviklet på 5 forskningscentre. Udover Europa opererer virksomheden i Kina, Rusland, Australien, Argentina, Brasilien og Sydafrika. Mere end 4.600 servicesteder i over 100 lande garanterer teknisk support overalt på kloden, hvor der er en Iveco-lastbil i arbejde.